|
|
HARALD MARK - Liv og virke 1899 – 1971
Videreuddannelse
Da Harald er færdig med skolegangen bliver han landvæsenselev hjemme. Her er der foruden bro- deren Carl, også fætteren Carl Ulrich Jensen (f. 1903), søn af faster Cecilie i et papirløst samliv med en kaptajn Jensen. Cecilie dør i 1916 kun 40 år gammel, og Carl Ulrich kommer i en alder af 13 år til Svallinggaard for at bo hos sine slægtninge. Carl Ulrich fik sit andet hjem her, og var hele livet stærkt knyttet til Harald og Carl. Carl Ulrich blev senere landvæsenselev på Svallinggaard. Efter udstået læretid tager han til USA for at møde sin ældre bror Charles (f. 1901), som udvandrede til USA ved moderens død i 1916. Carl Ulrich pådrager sig imidlertid hurtigt et slemt lungeonde, og beslutter sig for at vende tilbage til Danmark og til Svallinggaard. Han påbegynder nu en handels- uddannelse, og bliver i en lang årrække tilknyttet firmaet S. C. Sørensen som regnskabsmedarbejder. I den sidste del af sit liv opretter han et selvstændigt revisionsfirma i Randers.
Den 1. november 1916 får Harald plads som landvæsenselev på Rosenholm Hovedgaard. Her er han i lære til den 1/5 1918. Medens han er på Rosenholm bliver hans moder, Marie, syg af en sent opdaget livmodercancer. Sygdommen opdages i sommeren 1917. Moderen kommer i behandling den 27/7 på Sct. Josefs Hospital i Randers, men overlæge Langballe kan intet gøre for hende. Den 15. august dør hun i familiens arme på Svallinggaard. Hele familien er stærkt berørt, men mest nok den yngste søn Carl som sørger meget over moderens død.
Harald blev i pladsen på Rosenholm til 1/5 1918, hvor han har fået ny plads på Gerdrup Hoved- gaard ved Skælskør. Her bliver han, indtil han den 1/11 1918 påbegynder et 6 måneders Landbrugs- skoleophold på Lyngby landbrugsskole. Efter landbrugsskolen bliver han 1/5 1919 indkaldt til Livgarden. Harald var glad for soldatertjenesten. Han var vokset op i et hjem, hvor bedsteforældrenes beskrivelser fra de slesvigske krige gjorde ham stærkt motiveret for soldatertjenestens nødvendighed. Desuden var han som 19 årig moden og tillige selvsikker. Efter rekruttiden bliver han da også i efteråret 1919 udtaget til kornetskolen (vore dages sergentskole) på Kronborg. For Harald betød kornetskolen et noget længere ophold i Københavnsområdet. Her fik han i den tid et fristed hos moster Katrine og onkel Ingerslev, som i 1918 flyttede til Vesterbrogade 194 i Køben- havn. I foråret 1920 bliver han udnævnt til Kornet, og gør tjeneste som sådan på Jægersborg Kaserne. Harald har på dette tidspunkt nok allerede haft det strøg af selvhøjtidelighed, som vi yngre husker ham for. Carl Lüttichau, Havnø, fortalte, at hans far havde været kornet sammen med Harald. Ved en lejlighed havde de andre kornetter, herimellem også Hans Helmut Lüttichau, gemt Haralds uniform, så han ikke kunne blive påklædt. De har måske villet pille ham lidt ned. Harald har garanteret ikke kunnet se noget morsomt heri, men det ville nu nok også knibe for de fleste.
 |
 |
Ved tjenestens afslutning i foråret 1922 tager Harald på en studietur til Tyskland. Transportmidlet har været tog. I Slesvig-Holsten ser han ikke på landbrug men koncentrerer sig om det historiske og får set på Flensborg, Slesvig, Rendsborg samt Lübeck og Hamborg. Herfra tager han gennem Mechlenborg til Østpreussen, hvor han begge steder besøger landbrug og ser på fagligt relevante ting.
På vejen vestover fra Østpreussen besøger han Berlin, hvor han møder senere landstingsmand Jo-hannes Foged. Johannes Foged er en slægtning til Gerda Riis Selchau, som på den tid var ung pige i huset på Svallinggaard. Johannes Foged og Harald kendte hinanden fra det politiske arbejde i Det konservative Folkeparti. De ser på Berlin og Brandenburg sammen, hvorefter Harald fortsætter til Magdeburg for at se en landbrugsudstilling der. Videre herfra går turen til Rhinen, hvor området vest for Rhinen på den tid er besat af franske soldater. Han sejler på Rhinen fra Koblenz til Wies- baden, hvorefter turen går til Sachsen, hvor han ser hovedstaden Dresden inden turen går videre mod Görlitz. Her, i neder Schlesien, har Harald fået arbejde på Rittergut Wendisch Musta. Han finder bondebruget i Schlesien 100 år tilbage i forhold til Danmark, medens livet på herregården Wendisch Musta tiltaler ham mere. Af et brev til sin far fremgår det, at han bliver i jobbet på Wendisch Musta til 1. november 1922. Fra november deltager han i et kursus på Landwirtschaft- liche Lehranstalt i Magdeburg. Faderen synes dog, at han hellere skulle komme hjem og få en plads i Danmark, men bøjer sig dog for Haralds ønske om at få lidt mere teoretisk uddannelse i Tyskland.
 |
I et brev tilbyder han sin far, at købe luxusvarer som pelse, smykker mv. til faderen og hans kone, hvis de ville sende ham penge dertil. Baggrunden var, at der på det tidspunkt var hyperinflation i den tyske Mark som følge af, at Tyskland ved fredsslutningen i 1919 var pålignet exorbitante krigsskadeserstatninger til især Frankrig og Belgien. Så vidt vides skulle Niels Mark ikke have nogen luxusvarer fra den økonomisk trængte tyske økonomi.
|
INDHOLD
(læs som samlet PDF fil)
Forord
Forældre, familie og barndomsår
Skolegang
Videreuddannelse
Ægteskab
Kriseår. Indtog på Kollerup
Krigsfrivillig
Tvisten om arven efter Niels Mark
Kollerup Lerværk A/S
Formand for Tolvmandsforening
Jyske sukkerroedyrkere
Niels Aage
Turen til Afrika
Safari mod syd
Safari ind i Congo
Rie
Dagligliv på Kollerup
Sheila og Niels Aage vender hjem
Rejse til Mellemøsten
Bomærke
Titler
Haralds sidste år
Hans Gadebergs erindringer
Efterskrift
Skriftprøve
|
