JØRGEN MØRCH SECHER
Den nye ejer er Jørgen Mørch Secher, født 29/4 1805 på Skaføgaard som søn af kammerråd Jørgen Mørch Secher. Secher senior var gift med sin kusine Dorothea Nicoline Secher fra Sødringholm, medens Secher junior giftede sig med Nikoline Fauerskov fra Høegholm. Det fortælles , at Secher kom kørende en mørk efterårsaften på vej mod Svallinggaard. Efter at have passeret Flegbækken kører han vild på marken men kommer dog til en gård, hvor han banker på for at spørge om vej. Gården er Blegvad og ejeren kommer ud og ser en moderne holstensk vogn forspændt et par velplejede, jyske heste. Bag i vognen sad et par kraftige karle på et stort pengeskrin. Han griber en hornlygte og viser selv den nye nabo over vadestedet.
Secher var en ualmindelig dygtig landmand som drev gården op. Han satte sit præg på gården ved i 1842 at bygge en ny hovedbygning ovenpå kældrene af den tidligere fra 1660. Den nye var opført i den tid foretrukne stil: Klassicisme. Bygningen består af en længe 30 gange 10 m bygget af teglsten, med frontispice mod nord og syd i 2 etager højde med gavltrekant og pilastre til markering af det klassiske forbillede. På frontispicen er murværket rødpudset. Taget blev dækket med skiffer. Bygningen kostede den nette sum af 18.000 rigsdaler. Det skal ses i forhold til at gårdens senere sælges til en datter og svigersøn for 35.000 rigsdaler. Det lyder sandsynligt, at den gamle kammerråd Secher på Skaføgaard har måttet hjælpe økonomisk. Af avlsbygninger opførte Secher en vognport, et hønsehus samt en svinestald.
Jørgen Mørch Secher og hustru f. Faurskov
To gange måtte familien Secher acceptere indkvartering af fremmede soldater. Første gang i Juni 1849, hvor man kortvarigt havde prøjsiske soldater indkvarteret. Anden gang var i 1864 hvor man havde prøjsiske soldater indkvarteret i 2 måneder. Selvom de fremmede soldater opførte sig høfligt og korrekt var det både økonomisk og sjæleligt en belastning af have fjenden så tæt inde på sig. Det fortælles, at dagen efter at de prøjsiske soldater var ankommet, viste Secher selv rundt, og de prøjsiske officerer beundrede højlydt de velplejede marker, de smukke heste og de fede stude. Pludselig kommer Secher i tanke om, at det nok var dumt at han gik og viste dem alle herlighederne. De kunne jo sætte ham op i krigsskat. Derfor tilføjer han:
Ja, aber ich habe auch viel Geld.
Han mente selvfølgelig ”Schuld”.
|
