|
|
FORLØBERE FOR SVALLINGGAARD
I Asferg sogn har vi ikke nogen synlige eksempler på herregårde. Dog er der i nærheden af Asferg Mose en lokalitet kaldet ”stijnhouen”, som siges at være tomten af den gamle hovedgård ”Lovtrup”, som i mange år tilhørte Levetzow familien. De fleste andre gårde i Asferg sogn kom ved testamentarisk gave eller på anden måde til at tilhøre det i 1446 oprettede birgittiner kloster i Mariager. Ved reformationen i 1536 overgår al kirkelig ejendom til kongemagten, som på den tid ejede næsten al jord mellem Mariager Kloster og Essenbæk Kloster ved Assentoft. Dette udstrakte ejerskab gav anledning til betegnelsen Kronjylland.
I 1575 mageskifter ejeren af hovedgården Kovtrup, Niels Mouritzen, gård og gods med kronen, og hovedgården Kovtrup nedlægges og nedrives. I stedet oprettes en enestegård (gård udenfor landsby fællesskabet) kaldet ”Krogmosegaard”, den har ligget langs den daværende vej fra Asferg til Hastrup, som forløb mere lige end i dag. Under svenske krigen i 1658-59 brænder Krogmosegaard. Ejeren, kronen, er i færd med at lave planer for oprettelsen at et antal rytterdistrikter (1660 - 1765) i Danmark med udgangspunkt i kronens ejendomme. Man beslutter sig i dette tilfælde for ikke at genopbygge Krogmosegård uændret men opretter i 1660 Svallinggaard på sin nuværende placering med hovedparten af Krogmosegaards areal. Desuden oprettes en lille gård Bryggersholm samt en anden lille gård med navn Krogmosegård.
Ovenstående er Harald Marks opfattelse af forløbet. Cand. jur. Erik Møller har i en artikel i Historisk Årbog 2007 med titlen: ”Noget om udskiftningen i Asferg” oplyst, at Svallinggaard oprindelig har ligget i Asferg by, men er udflyttet af Asferg By til Svallingmarken i 1781 af Christen Jensen Lang. Den fik ved udskiftningen et areal på 85 ha. Samme år udflytter Christen Sørensen Poulsen også sin gård til Asferg Østermark, den får navnet Krogmosegaard og bliver tillagt 60 ha. Det går imidlertid dårligt for Christen Poulsen, så han afhænder i 1804 20ha til Svallinggaard. Endelig udstykker han en ejendom, ”Bryggersholm”, som får tillagt 14 ha., samt en mindre ejendom vest for ”Bryggersholm” som får tillagt 11,5 ha. Herved er Krogmosegaards areal reduceret til 14,5 ha.
Svallinggaard opføres med en 5 fløjet avlsbygning og med en 2 fløjet hovedbygning. Avlslængerne opførtes i bindingsværk medens hovedbygningen var i munkesten fra Mariager kloster. Fundamentsstenene omfatter også nogle tilhuggede granitblokke fra Mariager Kloster. Tagbeklædningen var i begge tilfælde rørtag. Udover de nævnte bygninger opførtes en beslagsmedie, som skulle betjene rytteriets heste, samt et mundurhus, som skulle rumme rytternes udrustning (mundering). Disse huse var opført af kampesten og forsynet med tegltag.
Navnet Svallinggaard menes afledt af Svallingbakken, en lerbakke nord for vadestedet ved Blegvadbækken. Her kunne vejen være blød og lukke hjulene med ælte, det kaldtes at svalle.
|
Svallinggaard blev bygget i forbindelse med oprettelse af af rytterdistrikt,
læs mere...
|
