|
|
HARALD MARK - Liv og virke 1899 – 1971
Forældre, familie og barndomsår
Harald blev født på Mejlbjerggaard i Glenstrup Sogn, en gård hans forældre Niels Jeppesen Mark og hustru Juliane Marie Mark havde købt den 19/10-1898 i forbindelse med deres giftermål. Harald var forældrenes første barn, og han fik, den 11/7-1901, en lillebror Karl Georg (senere Carl Georg, eller blot Carl). Flere børn blev det ikke til, men forældrene var for den tid også ”gamle” idet Marie, som hun blev kaldt, var 30 år og Niels var 27 år på den tid brylluppet stod. For nærmere oplysninger om forældrene og broderen henvises til publikationerne: Niels J.C. Mark (1872-1943) en biografi, samt til: Carl Georg Mark (1901-1980), et landmandsliv i Randers Amt, af samme forfatter.
Forældrene var sociale opstigere. Faderen Niels var født på Mors i en landmandsfamilie med 6 søskende: Kirstine (f. 1866) gift Søndergaard, Karen Marie (f. 1869) gift Glintborg, Andrea (f. 1870) gift Kjær, Kristen (f. 1873) gift med Kathrine Marie Poulsen, Cecilie (f. 1876) ugift samt Katrine (f. 1884) gift Gottfredsen.
Niels ville oprindelig gerne have været dyrlæge, men faderen nødte ham dog til at uddanne sig ved det praktiske landbrug, hvilket han gjorde på betingelse af, at han fik en god uddannelse. Uddannelsen førte ham til elevpladser på en række herregårde over hele landet, hvilket gav ham et godt udgangspunkt for den senere karriere i det større landbrug, bl. a. som forvalter på Bækkeskov på Sydsjælland og som inspektør på Civagaard i Vendsyssel. Under sin tjeneste på Civagaard møder han sin kommende hustru, Juliane Marie Larsen, som var husjomfru på gården.
Marie, som hun mest blev kaldt, var datter af skovfoged på Sparretorn og Tybrind, Lars Larsen og hustru Nielsigne Magdalene f. Jørgensen. Marie havde 2 søstre: Bertha, gift med godsejer Hans Christian Teisen, Dronninggaard, som også var ejer af Civagaard, samt Gertrud Kathrine som var gift med godsejer Frederik Ingerslev, Gislingegaard ved Holbæk. Hun havde 3 brødre: Niels Jørgen, som også var forstmand og kom til at afløse sin far som skovfoged på Sparretorn og Tybrind, samt Jørgen og Carl Julius, som begge slog sig ned i USA og der tog navneforandring til Sparretorn. Marie rejser som 17 årig i 1885 til USA for at besøge sine brødre. Hun opholder sig mest i staterne New York og Connecticut og vender tilbage efter godt et års ophold. Hjemme igen har hun forskellige job i husholdningen på større gårde. I 1896 besøger hun sin søster Bertha på Dronning- gaard og får i den forbindelse tilbudt et job som husbestyrerinde på Civagaard, hvor Niels Mark er inspektør. De bliver forlovet i 1897. Brylluppet står den 19/10-1898 på den ny erhvervede ejendom Mejlbjerggård ved Glenstrup mellem Randers og Hobro.
Det ligger fra begyndelsen klart, at Mejlbjerggaard ikke er det blivende sted. Jordens bonitet er sandet og Niels og Marie har nok også tænkt sig en større gård, som bedre kunne matche de gårde som Maries søstre ved giftermål var knyttet til. I 1906 bliver Svallinggaard ved Asferg nord for Randers til salg. Niels og Marie ser på gården og kan lide, hvad de ser. Gården er stor, jorden er god, og der er en stor og herskabelig hovedbygning. Der er kort sagt noget at bygge på for et par arbejdsomme og dygtige mennesker, så de beslutter sig for at købe. Mejlbjerggaard sælges til udstykning med en god fortjeneste. Og den 29. oktober 1906 køber de Svallinggaard, som nu bliver rammen om familielivet og drengenes opvækst.
Der er ikke bevaret billeder eller videregivet erindringer om livet på Mejlbjerggaard. Kendskabet til forældrenes baggrund, interesser og uddannelse giver grund til at tro, at de selv har begyndt undervisningen af børnene indtil de i sommeren 1908 ansætter en huslærerinde, Charlotte Marie Olesen, til at varetage drengenes undervisning indtil de i sommeren 1911 begynder i 2. Mellem på Latinskolen i Randers. Harald er således næsten 8 år før han bliver undervist af en uddannet lærer.
 |
Familiefoto 1909
 |
Harald Mark i haven med hund (1907)
Det er dette, der giver en formodning om, at drengene har fået nogen undervisning af forældrene forud for ansættelsen af en huslærer. Hvordan var drengene som små? Carl fortalte om Harald, at han som dreng var meget fantasifuld og drømte om at bygge tårn på Svallinggaards hovedbygning. Carl var, også som barn, den mere jordbundne af de to, hans lege kredsede om syslerne på et landbrug. Harald har fortalt, at Carl som barn havde uendelig let ved alting, indtil han en dag blev spar-ket i hovedet af en hest. Siden den dag var han bare ”normal” i sin opfattelsesevne. Det er selvføl-gelig kun en subjektiv iagttagelse, men kan ikke helt afvises. Lærerinden, Charlotte Marie Olesen, har givet udtryk for, at hun anså Harald for den mest begavede af de to. Til gengæld måtte Harald hele livet døje med at være ordblind. Det har givet været generende, men det afholdt ham ikke fra at være meget skrivende, og i løbet af livet fik han udgivet en række publikationer især om historiske emner. Han læste også meget. Som voksen holdt han flere aviser og læste ved siden af mange bøger, især om historie og politik. Han forærede gerne bøger væk, som han mente måtte kunne interessere modtageren. Det kunne ofte være en bog han selv havde læst, og så skrev han forrest i bogen - med blæk - en begrundelse for, hvorfor man netop skulle interessere sig for den pågældende bog. At nogen måske havde bogen i forvejen og kunne ønske at bytte den interesserede ham ikke.
Barndommen var god, og selvom drengene ikke fik skolekammerater før i 2. Mellem (7.), var de på ingen måde isolerede. Forældrene havde en stor vennekreds som havde jævnaldrende børn. De nærmest boende var Familien Brøchner på Østervang, dertil kom præstefamilien Fløe på Asferg Præstegård og på Risagergaard familien Poulsen. Forældrenes vennekreds var større, men de her nævnte boede så tæt på, at børnene kunne ses uden forældrenes mellemkomst.
Familien på begge sider kom også jævnligt på besøg. Harald fortæller et sted om et besøg i sommeren 1908 af såvel Morfaderen som Farfaderen. De 2 bedstefædre var på det tidspunkt begge enkemænd. Bedstefædrene var begge krigsveteraner fra de slesvigske krige, morfaderen fra krigen 1848-50 og farfaderen fra 1864. Harald fortæller, at man ved denne lejlighed opfriskede soldater- sangene fra disse krige med lærerinden ved klaveret. Carl kunne tilføje at stemningen var høj og revanchistisk, og at især farfaderen var ”soldatertosset”.
 |
Der var også god kontakt med forældrenes søskende på begge sider. På moderens side var der jævnlig kontakt med moster Bertha på Dronninggaard og moster Cathrine på Gislingegaard. Morbroderen Niels Jørgen, skovfoged på Sparretorn og Tybrind, døde allerede i 1904, men hans enke og børn kom på besøg i 1906, herom har hans søn, kvægbrugsleder på Pandebjerg, Carl Larsen (1896-1998) fortalt. Den lidt ældre fætter havde hygget sig på Svallingaard og havde syntes bedst om Carl, som han senere, da Carl var forvalter på Fiskbæk på Falster, havde haft en del at gøre med. Kontakten med faderens familie var tættest med den ældste af Nielses søskende, faster Stine, som jævnligt kom på Svallinggaard. Ellers var det en fast regel for faderen Niels, at han hver sommer rejste til Mors for at besøge familien. Harald fortsatte som voksen med at holde tæt forbindelse til sin fars familie på Mors, dog nok mest med faster Stine og hendes søn Kristian Søndergaard samt med farbror Kristens søn Jeppe samt hans børn. Carl, som tilbragte en væsentlig del af sit liv på Lolland og Falster, havde mest kontakt med faster Katrine, som var gift med en lollandsk landmand Gotfred Gotfredsen.
Da Harald og Carl blev lidt ældre, tog de i sommerferien på cykelture til Dronninggaard i Vendsyssel for at besøge moster Bertha og onkel (Hans Christian) Teisen. Her mødte de fætrene Simon, Harald og Wilhelm Teisen. Onkel Teisen, som han blev omtalt, fordi det dengang var almindeligt, at hustruen kalde sin mand ved efternavn, var en ”self-made man”, som var avanceret fra forvalter på Wedellsborg til godsejer i Vendsyssel. Han var efter sigende en selvsikker nådigherre og skulle, ligeledes efter Carls udsagn, have gjort stort indtryk på Harald. Hans Christian Teisen solgte i 1915 Dronninggaard og Civagaard. Den ældste søn Simon forpagtede i 1914 Vognserup Hovedgaard (359 ha) under baroniet Løvenborg. Efter syv år som forpagter køber han i 1921 gården, som baroniet efter lensafløsningsloven må sælge fra. Næstældste søn Harald Teisen køber i 1918 en forpagtergård under Løvenborg, Severinsminde (116 ha). Den 3. søn Wilhelm Teisen overtog ved faderens død i 1916 Nissumgaard (173 ha) ved Skanderborg.
 |
Drengene cyklede også til Sjælland for at besøge moster Katrine og onkel (Frederik) Ingerslev, som havde Gislingegaard (267 ha) ved Holbæk. Drengene blev nok forkælet lidt hos moster Katrine og onkel Ingerslev, som ingen børn havde selv. Som en følge af dette solgte Katrine og Frederik Ingerslev Gislingegaard i 1918 og flyttede til Vesterbrogade 194 i København.
|
INDHOLD
(læs som samlet PDF fil)
Forord
Forældre, familie og barndomsår
Skolegang
Videreuddannelse
Ægteskab
Kriseår. Indtog på Kollerup
Krigsfrivillig
Tvisten om arven efter Niels Mark
Kollerup Lerværk A/S
Formand for Tolvmandsforening
Jyske sukkerroedyrkere
Niels Aage
Turen til Afrika
Safari mod syd
Safari ind i Congo
Rie
Dagligliv på Kollerup
Sheila og Niels Aage vender hjem
Rejse til Mellemøsten
Bomærke
Titler
Haralds sidste år
Hans Gadebergs erindringer
Efterskrift
Skriftprøve
|
