|
|
HARALD MARK - Liv og virke 1899 – 1971
Turen til Afrika
Med en søn og svigerdatter i Afrika bød der sig for Harald og Gerda en oplagt mulighed for at arrangere en rejse derned, og den lejlighed lod de ikke gå fra sig. I begyndelsen af november 1953, hvor Harald er 54 år gammel og Gerda er 49, tog de med toget fra Hadsten via Hamborg, München, Luzern til Milano. Herfra gik turen via Parma, Bologna til Rom, hvor de gjorde ophold for at se på den evige Stad. Rejsen er fastholdt i en rejsedagbog, så den kan følges ret minutiøst. Fra Rom gøres der udflugter til Sorrento, Napoli og Capri, og efter at have taget de klassiske seværdigheder i øjesyn går turen nordpå til Venedig, hvorfra de den 15/11 tager en båd til Mombasa. Undervejs lægger skibet ind i Brindisi og fortsætter gennem det græske øhav og Den Korintiske Kanal videre mod Port Said. Undervejs gøres der notater om oplevelser om bord, og under hele rejsen blev familie og venner holdt underrettet om oplevelserne ved breve, som blev cirkuleret i familie og vennekredsen. Den 28/11 passeres Aden, og efter et ophold i Mogadishu nås Mombasa den 30. november. Fra Mombasa går turen videre med tog til Nairobi, hvor de indlogerer sig på New Stanley Hotel, medens de venter på at få kontakt med Niels Aage. Mau-Mau opstanden i Kenya sætter sit præg på dagligdagen, og europæere må bære sig forsigtigt ad, når de færdes i landet. Efter nogen besværligheder ankommer Harald og Gerda til Farmen Cedar Mount i nærheden af Naivasha kl. 23 den 4. december. Det havde i 1954 været muligt at flyve fra København til Nairobi, men dels var det dyrt, dels passede den valgte rejsemåde bedre til Haralds opfattelse af, hvorledes man kom standsmæssigt frem, og endelig må man betænke, at Harald og Gerda på det tidspunkt aldrig før havde været i Sydeuropa, så når de skulle den vej, var disse ”omveje” værd at tage med.
Harald og Gerda glæder sig over gensynet med Sheila og Niels Aage, og ikke mindst over, for første gang, at se deres 2 måneder gamle barnebarn, en dreng. De begejstres også over farmens smukke beliggenhed, ved foden af et bjerg med udsigt over Naivasha søen, over de eksotiske vækster og over det rige dyreliv. De tager rundt på farmen for at sætte sig ind i driften og for at blive kendt med de ledende medarbejdere. De prøver også at vænne sig til, at hvide mennesker må gå med skydevåben overalt, for ikke at blive et for nemt offer for mulige Mau-Mau terrorister. Selv ved spisebordet dækkes der op med pistol, da der er erfaring for, at tjenestefolk kan overfalde deres herskab under måltiderne. Harald og Gerda kommer også i sving som en slags ”barfods-læger”, fordi farmens afrikanske ansatte kommer til dem (som til Niels Aage og Sheila) med deres små skavanker for at modtage medicinsk behandling.
Efter at have vænnet sig til klimaet tager Harald på jagt med Niels Aage, og glæder sig over det store udvalg af vildt som præsenteres. Niels Aage er udrustet med riffel og Harald med haglbøsse. Niels Aage skyder Thomson gazeller og impalaer og Harald nedlægger perlehøns og frankoliner (agerhøns).
Kort før julen 1953, under en jagt, opdager Harald, at en afrikaner har skjult sig i en busk i terrænet rundt om farmen, han råber den fremmede an og ser ham flygte medbringende noget, som ligner et våben. Han opfordrer ham til at standse, men da han fortsat løber bort, afgiver han 2 skud mod ham med haglbøssen. Han kan se, at skuddene har ramt, men personen forsvinder. En hurtig undersøgelse viser, at der ikke mangler nogen af farmens ansatte. Hændelsen blev meldt til politiet, som senere oplyste, at man havde fået melding om en bande på 5 Mau-Mau medlemmer i nærheden.
Julen fejres på farmen iført smoking med pistol i bæltet. Juledag er der barnedåb for barnebarnet i kirken i Naivasha, han døbes Harald Paul Selchau-Mark. Selvom det er en urolig tid bliver der holdt en julefrokost for de nærmest boende danskere. Selskabet omfatter bl.a. den danske generalkonsul Husted-Andersen samt vennerne Ole Bøgh og Jørgen Maarup med flere.
Under dagbogsnotaterne for 31/12 1953 gør Harald sig bekymringer for Niels Aages mentale balance, fordi han mener han opfører sig hysterisk og kolerisk. Jeg har forelagt dette for Sheila, og hun bekræfter min mistanke om, at efter en måneds tæt samvær er nerverne slidt lidt tynde af at have ”fremmede mennesker” så tæt på sig. Harald begynder også at tænke på, om alt nu går som det skal derhjemme. Løsningen bliver, at det forsøges at arrangere nogle safarier (rejser), hvor Harald oplever noget af Afrika uden at ligge hjemmet på Cedar Mount til last.
Sheila, Niels Aage og Sønnen Harald Paul + diverse tamme, vilde dyr.
Harald Mark i Afrika
|
INDHOLD
(læs som samlet PDF fil)
Forord
Forældre, familie og barndomsår
Skolegang
Videreuddannelse
Ægteskab
Kriseår. Indtog på Kollerup
Krigsfrivillig
Tvisten om arven efter Niels Mark
Kollerup Lerværk A/S
Formand for Tolvmandsforening
Jyske sukkerroedyrkere
Niels Aage
Turen til Afrika
Safari mod syd
Safari ind i Congo
Rie
Dagligliv på Kollerup
Sheila og Niels Aage vender hjem
Rejse til Mellemøsten
Bomærke
Titler
Haralds sidste år
Hans Gadebergs erindringer
Efterskrift
Skriftprøve
|
