|
|
HARALD MARK - Liv og virke 1899 – 1971
Dagligliv på Kollerup
Efter sin 50 års fødselsdag, den 10. juni 1954, vender Gerda tilbage til Kollerup. Oberstinde Hartnack rejser, og tingene kommer tilbage til det normale. Det kunne måske være interessant at omtale, hvem der kom i hjemmet på Kollerup.
Begynder vi med familien kan det nævnes, at Haralds bror Carl og hans familie jævnligt, dvs. 3 til 4 gange om året, kom til selskab på Kollerup. Anledninger kunne være fødselsdage eller jagter. Der blev som regel holdt en klapjagt i oktober eller november samt en julejagt. Til at drive vildtet op var der udskrevet en snes drenge fra skolen, som skytte Alfred Skov, iført grøn jægeruniform, dirigerede med. Klappekæden blev som regel forstærket med nogle rørige jægere med hund. Midt på dagen blev der indlagt en pause, hvor selskabet fik en let frokost bestående af forloren skildpadde.
Efter jagtens afslutning fik jægerne the, medens klapperdrengene fik wienerbrød og sodavand i kælderen. Afslutningsvis fik klapperne et sted mellem 5 og 10 kr. for deres indsats. Det lyder ikke af meget i dag, men dengang var man tilfreds, man havde desuden fået en fridag fra skolen og en anderledes oplevelse med. Hen ad kl. 18 arriverede jægernes fruer i aftenpåklædning, herrerne havde inden da klædt sig om og var i smoking, og kl. 18.30 kunne man så gå til bords. Til maden serveredes i mange år en fransk rødvin som bar navnet: Chateau de Kollerup. Det var en vin som Harald havde bestilt i et stort antal hos et vinfirma, og som var blevet forsynet med en særlig etikette med billede af Kollerups hovedbygning og det ovennævnte navn. Mange fandt det lidt søgt, men det var en af Haralds måder at markere sig på. Under middagen blev jægere, som havde nedlagt ræv eller sneppe, særligt omtalt, og en af disse fandt som regel anledning til at takke jagtherren for arrangementet, ligesom værtindens bordherre takkede for maden. Til jagterne blev udover familie og venner også indbudt kolleger med et jagtterræn, som så geninviterede Harald på jagt hos sig. Blandt husets venner var skolekammeraten, forpagter af Sostrup, Peter Helles med dennes kone Lette. En ven fra det politiske arbejde i det konservative folkeparti, højesteretssagfører Paul G. Rohbeck og dennes kone Sonja. Landstingsmand Johannes Foged og dennes hustru Grethe. (Johannes Foged var Gerdas familie, og en af de få fra den familie som kom på Kollerup, fordi Harald var raget uklar med Gerdas søstre.) Haralds faster Stines søn, landsretssagfører Kristian Søndergaard med hustru Esther, kom også en del på Kollerup. Kristian var ubetalt juridisk konsulent for Harald, og noget af det Harald kunne gøre til gengæld, var at Esther og Kristian jævnligt blev inviteret til Kollerup.
En jævnlig gæst på Kollerup var også fru Hjørdis Hjersing fra København, som langt ude var i fami-lie med Harald. Hun var en dame med sine meningers mod og tillige i besiddelse af en god smag. Hun gik under navnet tante Hjørdis, og var ofte behjælpelig med at arrangere selskaber.
I denne sammenhæng må også nævnes Tycho Honnens de Lichenberg, der sammen med sin kone Gyda boede i ”Brohuset” ved herregården Bidstrup. Tycho var en yngre søn fra Bidstrup, som der ikke var nogen gård eller gods til. Han ernærede sig som vinsælger for en Københavnsk vinhandler, og tog overvejende rundt til landets herregårde for at tilbyde sin kollektion. Det var før den tid, hvor ethvert supermarked med respekt for sig selv havde en vinafdeling, og datidens købmænd havde sjældent noget stort udvalg, af den simple grund, at få ”almindelige” mennesker købte vin.
Forløbet var følgende: Tycho ringede til en herregård i sin bekendtskabskreds og spurgte, om han måtte komme og præsentere sin kollektion. Det var han som regel velkommen til, for han var en præsentabel, beleven herre som også kunne kolportere noget sladder fra andre herregårde. Han blev som regel indbudt til middag, under hvilken han så kom med smagsprøver fra sin kollektion af vine, og var med til at give lidt kolorit på hverdagen. Da han også var en dygtig jæger og en god bridge-spiller, faldt der af og til indbydelser af til ham uden relation til funktionen som vinsælger. Ikke mindst fra Harald og Gerda. Tycho var én af en gruppe af menne- sker som blev kaldt ”vin- og olie grever”. Det var sønner af ansete familier ofte adelsfamilier, som ikke kunne arve godset, og som heller ikke havde evner indenfor forsvaret, diplomatiet eller i den kirkelige verden. De blev ikke rigtig anset, men de udfyldte en mission.
Endelig var der et par enker: fru apoteker Rosen, Hadsten, eller tante Fugl, som hun blev kaldt. Hun var enke efter apoteker Rosen i Hadsten, og en elskelig sjæl, samt fru Schou fra København eller tante Musse som hun blev kaldt.
Salonen i Haralds tid
|
|
|
|
Soveværelse i østfløj
|
Salonen
|
|
|
INDHOLD
(læs som samlet PDF fil)
Forord
Forældre, familie og barndomsår
Skolegang
Videreuddannelse
Ægteskab
Kriseår. Indtog på Kollerup
Krigsfrivillig
Tvisten om arven efter Niels Mark
Kollerup Lerværk A/S
Formand for Tolvmandsforening
Jyske sukkerroedyrkere
Niels Aage
Turen til Afrika
Safari mod syd
Safari ind i Congo
Rie
Dagligliv på Kollerup
Sheila og Niels Aage vender hjem
Rejse til Mellemøsten
Bomærke
Titler
Haralds sidste år
Hans Gadebergs erindringer
Efterskrift
Skriftprøve
|
