|
|
HARALD MARK - Liv og virke 1899 – 1971
Tvisten om arven efter Niels Mark
I sommeren 1941 får Haralds fader Niels et lettere tilfælde af blodprop i kranspulsåren. Han kommer sig ovenpå tilfældet men føler sig permanent svækket, og bestemmer sig kort efter for at beskikke sit bo. Selvom Harald er ældst, har Niels, efter de mange trakasserier i løbet af 30’erne, ikke rigtig tillid til ham, og har sikkert ment, at Harald var blevet hjulpet nok. Han tager kontakt med Carl og foreslår ham at overtage Svallinggaard til den pris man kunne overdrage en gård til mellem fader og søn, nemlig til 80% af den offentlige vurdering. Dette bliver Harald underrettet om, og Niels beder om hans accept af dispositionen. Reaktionen kommer hurtigt. Harald er aldeles ikke indforstået. Han henholder sig til en aftale fra 1918 om at han som den ældste skulle have Svallinggaard tilbudt først, og mener derudover at Carl erhverver gården for billigt (dvs. under handelsværdien), hvorved hans arvepart bliver formindsket. Niels mener ikke at have lovet, at Svallinggaard skulle overdrages til sønnerne i aldersfølge, men må vel give Harald ret i, at en overdragelse af gården til 80% af den offentlige vurdering til Carl er udtryk for en vis skævdeling. Han vil gerne prøve at forlige striden. Juridisk er han i sin ret til at gøre, som han har aftalt med Carl, men han vil gerne have ro i familien. Han beder sin nevø, landsretssagfører Kristian Søndergaard (søsteren Kirstines søn), om at mægle. Han taler med parterne, og det ender med at Harald accepterer overdragelsen mod, at det tinglyses på Svallingaard, at skulle Carl eller dennes arvtagere ønske at sælge gården, skal den først tilbydes til Harald eller dennes arvtagere.
 |
Trappebillede fra Niels Aages konfirmation 1944
Efter at Kollerup er overdraget til Harald, og efter at striden om Svallinggaard er løst, falder der ro over familieforholdet. Niels er lettet over at striden i familien er løst og brødrene Harald og Carl får langsomt opbygget et nogenlunde normalt familieforhold. Jeg har lyst til i dette tilfælde, at lade Haralds egen version kommer frem. Under et besøg hos mig (Jørgen Mark) i København i 1963, diskuterede vi den pris jeg havde givet for Svallinggaard sammenholdt med den pris min far Carl gav for gården, og jeg berørte den strid der havde været om overdragelsen til Carl. Kort efter får jeg et brev fra Harald af 2. maj 1963, hvor han redegør for sit syn på sagen:
”Ved Skiftet i 1918 efter din Farmoder, blev Din Faders Arvelod, kr. 30.000 i Kreditforenings-obligationer og kr. 350 i kontanter, indsat i Overformynderiet, medens jeg gik med til, at min Arvelod, kr. 25.000, blev stående i Svallinggaard, mod at Fader oprettede et Testamente til fordel for sine Sønner, således at de skulle arve Gaarden i Aldersfølge til 30% under Handelsværdien. Desværre blev Testamentet ikke oprettet som Arvekontrakt, saa da Misse (Marie Mark) gennem 15 Aar havde bearbejdet min Fader til at ophæve Testamentet, gjorde han dette i 1933. Nu var banen fri for hende. Hun kunde blive siddende paa Gaarden i uskiftet Bo, hun kunde skifte med os, saaledes at hun først fik Halvdelen, og gaa i Arv med os om Resten, hvilket vil sige, at hun fik 4/6, og Gaarden vilde kun blive sat til Ejendomsskylden + Løsøre efter Skattemæssig Værdi. Dette forklarede jeg Faders gode Ven Dyrlæge Clemann, og jeg fik ham til at påvirke Fader, saa han ordnede sine Sager. Fader gik til Sagfører Bek, som opstillede et Testamente, efter Reglerne om, at Selvejerbønder kan disponere over en 1/3 til fordel for Gårdsarvingen, som nu var Carl Mark. Fader opstillede et Regnskab over alt, hvad jeg havde faaet, fra min Skolegang til hans tab på Attrupgaard, i alt ca. kr. 70.000. Sagfører Bek var ikke sikker paa, at dette var rigtigt, og vilde – for at undgaa Arvestrid – have mig til at godkende Regnskabet, som var aldeles urigtigt. Jeg maatte da til at grave gamle Checks frem fra Bjerringbro Bank og Landbobanken, hvoraf det fremgik, at Fader havde faaet alle sine tilgodehavender, selvfølgelig m.u.a. min Mødrene Arv og en Reservefondsobligation paa Kr. 10.000 i Attrupgaard.
Sagfører Bek sendte mig herefter et nyt Udkast til Testamente, som jeg rettede derhen, at jeg gav Afkald paa al Arv til fordel for min Søn Niels Aage. Svallinggaard blev overdraget til min Broder Carl paa meget billige Vilkaar, imod at mine Arvinger og jeg fik Forkøbsret. Misse fik en kontant sum, foruden de kr. 20.000 som jeg anerkendte som hendes Særeje + Aftægten. Resten skulle deles mellem Carl Georg og Niels Aage, men Misse skulle have Renterne mod at hun oprettede Testa- mente til fordel for Harald og Carl Georg minus et beløb på kr. 5000 til plejedatteren Aase.
Ved Skødeoverdragelsen af Kollerup var der opstaaet en Strid om kr. 5000, som din Farfader hæv-dede at jeg skyldte ham. Kristian Søndergaard bilagde Striden ved at foreslaa Stataut. Revisor J.C. Nørgaard som Opmand. Han godtog Faders Regnskab med den begrundelse, at han kendte Fader som en redelig Mand, der aldrig kunde finde paa at snyde sin egen Søn. For at faa mig til at skrive under paa Testamentet, havde Fader lovet, at slaa en streg over de kr. 5000, derfor nægtede jeg at betale. Din Fader talte med Kristian Søndergaard om sagen, og han sagde, at juridisk hang jeg på hele Beløbet, og at jeg maatte opfylde mine Forpligtelser overfor Carl Georg, uden hensyn til, hvilke Aftaler jeg havde med Fader. I Oktober 1942 rammes Fader af en hjerneblødning, og jeg mente ikke der kunde ske noget før han blev rask. I Februar 1943 ringer din Fader til mig og spørger, om jeg vil betale det Beløb jeg var gaaet ind paa. Hertil svarede jeg nej, og få dage efter blev der gjort Arrest i Kollerup for hele Beløbet + kr. 4000 i Omkostninger. Det kunne og burde jeg have undgaaet, men den Gang syntes jeg, at jeg var blevet snydt og bedraget af min egen Familie, og jeg ønske ikke at have mere med dem at gøre. Jeg nægtede også at komme hjem til Svallingaard i Paasken 1943. I Juni 1943 fik jeg et personligt Brev fra Fader, hvor han indtrængende bad mig komme, da han følte, at det bar mod Døden. Efter flere Dages svære Overvejelser drog jeg derhen, og det har jeg aldrig fortrudt. Under graad bad han mig om Forladelse for den Uret han havde begaaet mod mig; ikke alene med de kr. 5000, som han gav mig en Sparekassebog paa med det samme, men også fordi han havde forfordelt mig. Hvis han levede Høsten over, saa vilde han lave det saaledes, at de Penge som kom frem efter Testamentets oprettelse, skulde jeg faa ubeskaaret naar han faldt bort. Grunden til min Forfordeling var, at jeg kun havde et Barn, medens Carl havde 3 børn. Han vilde gøre sit til, at hans børnebørn fik samme Start. Dernæst ønskede han, at der skulde sidde en økonomisk uafhængig Proprietær Mark paa Svallinggaard, som Familien kunne samles om, og ty til i onde Stunder. Hvis jeg fortsatte på Kollerup, som jeg havde begyndt, kunde jeg ikke undgaa at blive en velhavende Mand, og saa syntes han, at han havde gjort det godt for begge sine Sønner. Nu var der tilbage, at faa dem til – ikke alene at leve i fred med hinanden – men også at hjælpe og støtte hinanden, thi den Familie som staar sammen er ikke til at slaa ned, mens den Familie som er splidagtig, er dødsdømt. Jeg gav ham det løfte, at jeg ville være en god Broder og Svoger, og det løfte gentog jeg, da jeg besøgte ham den 11. august 1943, og han var glad og taknemmelig da jeg tog af sted. Inden Morgenen gryede var han Død i den Forvisning, at hans livsværk var lykkedes.
Saa godt som mine Evner strækker, har jeg holdt Løftet til min Fader. Det glædede mig også at din Fader, efter vor Faders Død, overlod mig Samlingen af Merskumspiber, selvom der intet var Aftalt herom. En Livsforsikring på kr. 20.000, som Fader havde, lod han Misse og mig dele.”
Som Harald skriver, døde Faderen Niels natten til den 12. august 1943. Sikkert lettet over at have fået talt ud med Harald, og i forhåbning om, at familien ikke alene ville holde fred, men også støtte hinanden. Gjorde de så det? Efter min mening ja. Harald hjalp Carl med at købe Iisgaard, og Carl hjalp 2 gange Harald med maskiner og mandskab, efter at en forpagter var gået fallit, og jorden trængte til behandling.
Selv efter at Harald havde overtaget Kollerup til fuld ejendom fortsatte han med at bortforpagte avlsgården samt de øvrige besiddelser, som hørte til godset. Han mente, at tilsynet med de forskellige forpagtninger gav ham nok at se til, desuden spillede det en rolle, at han ville være frigjort til at gøre, hvad han havde lyst til. Således fortsatte det i hans tid, kun afbrudt af 2 korte perioder, hvor han selv måtte overtage driften, fordi forpagteren var gået fallit. Ved siden af at passe og administrere godset dyrkede han sine andre interesser. En af dem var historie, som han havde sat sig godt ind i. I 1928 fik han i Randers Amts historiske årbog udgivet artiklen: Svallinggaard, som er en fremstilling af gårdens historie frem til 1928. I 1937 fik han trykt skriftet: Sønderjyllands historie i korte træk. Skriftet omtaler på 15 sider Slesvig og Holstens indviklede relationer til det danske rige. Endelig fik han i årene 1969 til 1971 i ”Østjydsk Hjemstavn” publiceret : Af en Herregaards saga (I-III), med undertitlen: ”Fra herremænd med gyldne kæder til diplomgrever med gyldne klæder”. På i alt 64 trykte sider skildrer han her Kollerups historie fra de ældste tider og frem til han overtog gården i 1931. De nævnte historiske skrifter omfatter kun, hvad der er blevet trykt i bogform. Harald var desuden forfatter til en lang række indlæg og læserbreve i aviserne, ligesom han også skrev et historisk skrift om Sostrup slot.
Samling af antikviteter var en anden interesse, som optog Harald. Interessen tog sit udgangspunkt i, at Harald og Gerda i 1931 rykkede ind i en stort set tom hovedbygning, som han med sin interesse for historie, og med sin ambition om at profilere sig som herremand, var ivrig for at kunne smykke med møbler, malerier og andre kunstgenstande som passede i de nye rammer. Ved ægteskabets begyndelse havde Gerda og Harald i bryllupsgave fra familien Selchau modtaget et møblement, som udgjorde kernen i deres bohave, men i en 3-fløjet herregårds hovedbygning fyldte det ikke meget. Problemet var, at økonomien satte grænser for, hvor hurtigt anskaffelserne kunne foretages, men Harald var hele sit liv en flittig gæst i antikvitetsforretninger, og fik da også, for relativt små penge, samlet et indbo som fik Kollerups hovedbygning til at fremstå som en herremands hjem. Det hjalp ham moget, at antikviteter i 30’ernes kriseår og under krigen var relativt billige, samt at de for-holdsvis store møbler, som passede i de store rum på Kollerup, var billigere end andre antikviteter. Af særlige samlinger må nævnes samlingen af gamle merskumspiber samt samlingen af gamle militære våben, såvel skydevåben som blankvåben, som begge må vurderes som værdifulde. Malerisamlingen består mest af kopier af malerier af tidligere ejere, samt af malerier af Gerda og Harald samt af sønnen Niels Aage og dennes hustru af første ægteskab, Sheila Selchau-Mark, f. Heighton.
Interessen for at få Kollerups hovedbygning til at fremstå historisk gik ikke blot på indboet men også på den udvendige bygningsmæssige ramme. Ved overtagelsen i 1931 fremstod hovedbygnin- gen i alt væsentligt som den så ud efter en ombygning i 1838, en trefløjet enetages hovedbygning med kælder og loftrum. Allerede i juni 1945 lader Harald opføre 2 hjørnetårne: 1 mod nordøst og 1 mod nordvest. På vindfløjen over tårnet mod nordøst står udsparret : HHM. Det har givet anled- ning til nogen undren, hvad det ekstra H skulle stå for. Per Hansen, Demstrup, foreslog at det skulle betyde:”Hans herlighed Mark”. Harald oplyste aldrig selv, hvad han havde tænkt, men et gæt kan være: ”Herren” eller ”Hersen”(herredshøvding). Et andet hensyn var at skabe symmetri til vindfløjen på det andet hjørnetårn, som bærer Gerdas initialer: GRS (Gerda Riis Selchau). Hermed var ambitionen, om at omskabe Kollerups hovedbygning til den form, som borgen fra 1536 formodentlig havde, ikke fuldført. Efter mange overvejelser, og tilskyndet af det forhold, at husets mure, især mod vest, slog revner på grund af rystelserne fra den nærliggende dobbeltsporede banelinje, blev beslutningen i 1962, at den eksisterende hovedbygning skulle skalmures med en type mursten som minder om munkesten, samt at der i den forbindelse skulle opføres et trappetårn i 2 etager med fladt tag og murkrone, et Kartov tårn, således at bygningen kunne få et fællespræg, og med en styrkelse af murværket som en sidegevinst. Selvom formålet angiveligt var at føre udseendet tilbage til 1500-tallets borglignende hovedbygning, var det endelige resultat et kompromis mellem hvad økonomien og den eksisterende bygning krævede, men slet ikke noget dårligt kompromis efter min mening. Malmøhus var, ifølge et presseinterview i forbindelse med indvielsen, forbilledet for kartov-tårnet, idet denne bygning også var opført i 1536.
 |
Hovedbygning efter ombygningen. I midten kartovtårnet.
 |
Nordøstlige hjørnetårn. I forgrunden ses voldgraven.
 |
Vestgavl og vestfløj med svalegang
Sønnen Niels Aage begynder i 1935 sin skolegang i Hadsten Private Realskole, hvor han er vellidt af kammeraterne og går under navnet ”manse”. Harald har dog, tro mod sit mål om at opdrage Niels Aage til en herremand, den opfattelse, at drengen snarest muligt skal på Herlufsholm, hvor han formodentlig dels ville blive formet i den model, som blev andre herremandssønner til del, dels ville få et godt netværk indenfor de kredse, som han gerne så sønnen blive en del af. Det var ikke noget ønske fra hverken Niels Aage eller fra moderen, men Harald gennemtrumfede sin vilje. Fra og med 1. mellem begyndte Niels Aage på Herlufsholm. Han kendte ingen på stedet og han trivedes ikke med det system, hvor de ældre elever (præfekterne) opdrager og vejleder de yngre. Han led af hjemve og ville gerne hjem og tilbage til skolen i Hadsten, men Harald ville ikke høre tale om det.
Først da Niels Aage blev indlagt med et blødende mavesår, indså han at han havde presset ham for hårdt. Niels Age kom tilbage til Kollerup og afsluttede sin skole i 1945 med en realeksamen fra Randers Statsskole.
Harald og Gerda i havestuen. Bemærk merskumspiberne
Harald med Grete ved Carls 50 års fødselsdag den 11/7-1951
Gerda og Niels Aage ved Carls 50 års fødselsdag |
INDHOLD
(læs som samlet PDF fil)
Forord
Forældre, familie og barndomsår
Skolegang
Videreuddannelse
Ægteskab
Kriseår. Indtog på Kollerup
Krigsfrivillig
Tvisten om arven efter Niels Mark
Kollerup Lerværk A/S
Formand for Tolvmandsforening
Jyske sukkerroedyrkere
Niels Aage
Turen til Afrika
Safari mod syd
Safari ind i Congo
Rie
Dagligliv på Kollerup
Sheila og Niels Aage vender hjem
Rejse til Mellemøsten
Bomærke
Titler
Haralds sidste år
Hans Gadebergs erindringer
Efterskrift
Skriftprøve
|
