|
|
HARALD MARK - Liv og virke 1899 – 1971
Safari ind i Congo
Tilbage på Cedar Mount påbegynder Harald – tilskyndet af resten af familien – planlægningen af en ny safari, hvor også Gerda skal være med. Denne gang skal turen gå vestover til Uganda, Ruanda, Congo, Burundi, Tanganyika og derefter tilbage til Kenya. Som transportmiddel har Niels Aage skaffet en brugt lukket personbil (en forhenværende taxa), og det er atter lykkedes at få chaufføren John, som kørte på den sydgående safari, til at være chauffør, kok mv. Som fjerde person i bilen deltager en ung, dansk landmand, Jørgen W. Maarup, som allerede et stykke tid har arbejdet i Kenya som manager.
Den 10. marts 1954 kører de fra Cedar Mount mod grænsen til Uganda, og har første stop på en farm ved Kitale, for foden af Mount Elgon, tilhørende danskeren William Heilbuth, som på det tidspunkt havde virket i knap 30 år i Kenya, og som var nestor blandt de danske landmænd i Kenya. Han drev i området ved Kitale en farm på i alt 440 ha, hvoraf 40 ha var med kaffe. Efter opholdet i Kitale krydser de grænsen til Uganda ved Tororo og fortsætter mod Jinja, hvor de krydser Victoria Nilen og ser Victoria parken. Fra Jinja går turen videre til Kampala og vestpå til Edward søen. Her besøger de Elisabeth parken og krydser en af Nilens bifloder på vejen mod Congo. Efter et ophold i det østligste Congo går turen mod syd til Ruanda og Burundi, herfra videre mod nord gennem Tanganyika tilbage til Kenya. På denne rute aflægges endnu et besøg hos en dansk landmands- familie, nemlig hos Axel og Gertrud Langballe i Bukoba ved Viktoria søen. Axel Langballe er en bekendt fra Randers, idet han er søn af overlæge Langballe, Randers. Herfra går turen videre til Kitale, hvor man den 26. marts atter besøger William Heilbuth inden safarien ender på Cedar Mount.
Jørgen W. Maarup har velvilligst stillet følgende erindringer til rådighed for denne biografi:
”Det begyndte med, at jeg besøgte Kollerup for at få nogle oplysninger om Niels Aages engage- ment i Kenya, inden jeg selv rejste derned. Jeg blev vel modtaget og efter en god middag blev Gerda og tante Musse beordret til at spille bridge med mig. Gerda sagde: Ved du hvad Harald, jeg er lidt træt! Hertil svarer Harald: Vi spiller bridge med løjtnant Maarup! Sådan går der et par timer, pludselig smider Harald kortene og siger: Gerda! Spillet er forbi, du kan nu gå i seng.
Medens jeg er i Kenya skal barnebarnet Gerda døbes. Jeg er inviteret, bl. andre sammen med Heilbut. Efter dåben sidder vi og slapper af inden middagen. Sheila siger til Niels Aage: Jeg har nogle ærinder i Nairobi i morgen, vil du køre med? Harald bryder ind og siger: Det er ikke så godt, jeg havde regnet med at bruge bilen i morgen. Det er mere end Sheila vil finde sig i, hun skælder Harald hæder og ære fra, og går ud i køkkenet og smækker døren efter sig: Harald må her kapitu- lere, men siger henvendt til Niels Aage: Min søn, det vil jeg sige dig, du må lære at tøjle din hustru! Stemningen var unægtelig lidt trykket.
Når jeg havde fri fra mit job besøgte jeg ofte Sheila og Niels. I den forbindelse red jeg ofte ture med Harald Mark, og jeg må sige, han havde læst meget om Afrika, om negerstammerne, deres kultur og meget mere, så det var spændende ture.
Inden jeg rejste hjem, spurgte Mark, om jeg ville med på en tur gennem Uganda, Tanganyika og ind i Belgisk Congo, som det hed dengang. Det blev aftalt, at jeg skulle være kassemester, betale alle regninger, og senere modtage 2/3 af beløbet. Når jeg nævner det, skyldes det, at da opgørelsen skulle finde sted kneb det med Marks penge. Efter nogen diskussion blev løsningen, at Mark modtog alle mine Kenyanske pund, som jeg havde optjent dernede, og så skulle jeg modtage modværdien i danske kroner, når de kom hjem. For en ordens skyld modtog jeg da også pengene senere, men Mark undlod ikke at gøre opmærksom på, at han venligst havde skaffet mig af med mine kenyanske pund. Så vidt jeg husker, kørte vi en halv snes dage. Mark og jeg skiftedes til at køre, og Gerda sad bagi. Den sorte chauffør kørte aldrig. Niels havde fremskaffet en slags gammel taxa med glasruder bag forsæderne. Når Gerda og jeg sad bagi, sagde hun ofte til mig: Maarup! Træk glassene for, så kan vi sidde og have det lidt hyggeligt for os selv. Det var sådan, at Mark talte hele tiden, det kunne let blive trættende. Om aftenen indlogerede vi os på tilfældige hoteller eller lodger, og hver aften skulle vi spille bridge, uanset hvor træt Gerda gav udtryk for at være. Under- vejs besøgte vi også Heilbut på hans kaffefarm. Han havde 2 små gæstehytter, hvor vi skulle indlogeres. Mark siger: Min kone snorker en hel del, Maarup. De er ung, De må sove i rum med min hustru! Det protesterede jeg dog imod, så planen droppes. Den samme Heilbut blev, under et besøg i Danmark, af Mark beordret til af drage omsorg for, at Niels Aage og Sheila snarest mulig fik bragt en arving til verden. Heilbut rejser tilbage til Kenya, og efter kort tid skriver han: Godsejer Mark! Min mission er lykkedes, Sheila er gravid!
På en af turene, hvor Mark kørte, lå der et ældre bøffelgevir langs vejen. Det ”klenodie” skal vi have med, siger Mark. Med chaufførens hjælp søges det anbragt i bilen. Der er ikke plads i bagage-rummet. Så kan det stå inde ved siden af Gerda, siger Mark. Det forsøges, men lader sig heller ikke gøre. I stedet bliver det bundet i et reb så det kunne slæbe efter bilen. Det vakte nogen opsigt i de små landsbyer, og det var ikke få af de mindre børn, der vilde af jubel forsøgte at indhente den specielle souvenir. Ved næste stop udbryder Mark: Hvor fanden er hornet? Heldigvis var rebet slidt over - en god løsning!
Efter regn var føret ofte meget dårligt på de primitive jordveje. En dag Mark kørte, og sagt i al frimodighed var han bestemt ingen ørn til at køre bil, kørte han uhjælpelig fast i mudderet. Irriteret sprang han ud af bilen, og da der ikke var noget brugeligt værktøj, gik han i gang med at fjerne pløret om hjulene med de bare hænder. Som det ofte ses på de kanter, var der i løbet af kort tid kommet mange sorte til, som samlede sig om køretøjet. Sjældent havde de oplevet et så specielt syn. Først at en hvid mand som påtog sig fysisk arbejde, og så tilmed arbejdede i det bare mudder. Det var for stærkt! De lo, så de måtte holde sig på maven. Ikke én havde i sinde at hjælpe til, dertil var optrinnet for morsomt. Alt imens Mark i sit ansigts sved skældte dem ud på en blanding af dansk og engelsk. Han råber til mig: Maarup! Prøv da for fanden at få dem til at hjælpe til. Det lykkedes mig, og i løbet af et øjeblik havde 20 par hænder bilen fri. Men som han så ud med mudder fra top til tå. Undertøjet blev vasket i et nærliggende vandløb, men den stakkels Gerda måtte høre rigtig meget for, at hun ikke havde en ekstra undertrøje parat. Han måtte tilmed lide den tort, at iføre sig en af Gerdas undertrøjer. Den sorte chauffør fortrak ikke en mine, trods det at han og vi andre var lige ved at eksplodere.”
Tilbage på farmen Cedar Mount bliver Harald syg, angiveligt efter et insektstik, og ønsker ikke at blive behandlet i Kenya, men vil hjem til behandling i Danmark, hvor der reserveres plads til ham på Ebeltoft sygehus. Gerda vil dog gerne fejre sin 50 års fødselsdag den 10. juni 1954 sammen med Niels Aage, Sheila og sit barnebarn, Harald. Harald vender hjem i slutningen af april og kommer til undersøgelse på Ebeltoft Sygehus. Han har imidlertid undervejs fået det bedre, så efter under-søgelse og behandling i Ebeltoft vender han hurtigt hjem til Kollerup.
Turistrejser af den længde var en sjældenhed i 50’erne, hvor de fleste startede deres turistliv med en bustur til Harzen, derfor var der opmærksomhed om Haralds hjemkomst. Han gav interviews til forskellige blade, hvor han især priste forholdene i Rhodesia, og opfordrede danske landmænd til at interessere sig for en gerning der. Han tog også ud og holdt foredrag om sine oplevelser i Afrika. Han kunne i den forbindelse støtte sig til et stort antal fotografier fra turen.
|
INDHOLD
(læs som samlet PDF fil)
Forord
Forældre, familie og barndomsår
Skolegang
Videreuddannelse
Ægteskab
Kriseår. Indtog på Kollerup
Krigsfrivillig
Tvisten om arven efter Niels Mark
Kollerup Lerværk A/S
Formand for Tolvmandsforening
Jyske sukkerroedyrkere
Niels Aage
Turen til Afrika
Safari mod syd
Safari ind i Congo
Rie
Dagligliv på Kollerup
Sheila og Niels Aage vender hjem
Rejse til Mellemøsten
Bomærke
Titler
Haralds sidste år
Hans Gadebergs erindringer
Efterskrift
Skriftprøve
|
