|
|
HARALD MARK - Liv og virke 1899 – 1971
Kriseår. Indtog på Kollerup
I 1929 sætter landbrugskrisen ind med store prisfald på landbrugsprodukter til følge. Harald havde efter en brand i 1928 fået bygget en stor svinestald, og i 1929 falder prisen på svin fra ca. kr.125 til ca. 50 pr. stk. Det slår bunden ud af økonomien og medfører, at han ikke er i stand til at betale afdrag på sit lån i Hypotekforeningen, ligesom han også har anden ubetalt gæld. Hypotek-foreningen tager gården i besiddelse som ufyldestgjort panthaver, og familien må i 1930 forlade Attrupgaard. Gerda tager, sammen med sin knap 2 årige søn Niels Aage, hjem til forældrene i Skive. Der opnås en akkord med de øvrige kreditorer, herved mister faderen Niels kr. 9300 medens de øvrige kreditorer mister kr. 20.000, store beløb dengang. Købmand Selchau mister også penge.
Harald er for en gangs skyld lidt rystet, og skriver en ansøgning om at blive optaget i politikorpset. Han får tilbud om ansættelse, men samtidig kommer der et tilbud fra Hypotek-foreningen om at passe Kollerup Hovedgaard ved Hadsten, som de også har måttet overtage som ufyldestgjort panthaver. Hypotekforeningen be¬grundede henvendelsen med, at de sjældent havde overtaget en så velholdt ejendom som Attrupgaard. Harald siger nej tak til tilbuddet om ansættelse i Politiet, og går i forhandling med Hypotek¬foreningen. Han øjner en mulighed for at overtage Kollerup mod at påtage sig gælden, såfremt han kan få sin familie til at hjælpe økonomisk. Efter et familieråd indvilliger Frederik Ingerslev i at indbetale kr. 5000, Niels Mark kautionerer for et lån på kr. 25.000 for disse i alt kr. 30.000 får Harald skøde på Kollerup den 9/10 1931.
 |
 Hvor er svigerfaderen Aage Selchau i denne situation? Det ligger klart, at Harald har slidt sin good- will op hos svigerfamilien i Skive. Gerda er hjemme hos forældrene, og har mest lyst til at søge skilsmisse. Aage Selchau har forståelse for datterens situation, men kan ikke se, at Gerda har nogen fremtid som ugift, enlig moder. Hertil kommer at svigersønnen Harald gør krav på sønnen Niels Aage. Faderen, Niels Mark, er heller ikke glad for situationen. En skilsmisse var dengang noget af en skandale. Han aftaler et møde med Familien Selchau i Skive, og resultatet af mødet bliver, at fader og svigerfader får overtalt Gerda til at vende tilbage for at prøve en ny start på ægteskabet i de nye rammer på Kollerup.
Det viser sig hurtigt at Harald mangler driftskapital. Gården er stærkt forsømt og uden yderligere kapital kan han ikke komme i gang. Broderen Carl har imidlertid mulighed for at indskyde kr. 15.000, som han har fra en løsøreerstatning fra en brand på gården Vindeholme, hvor han er forpagter.
Som sikkerhed for sit indskud får Carl skøde på gården, med den klausul, at Harald skal kunne købe broderen ud for de kr.15.000 + forrentning og kr. 5000 i fortjeneste. Således bliver det, og allerede i november 1931 får Carl skøde på Kollerup. Det aftales, at Harald indsættes som bestyrer, samt at faderen Niels, skal hjælpe Carl med at føre tilsyn.
Inden det første år som bestyrer er omme, har Harald lagt sig ud med sin far Niels, som skal føre tilsyn med driften, og med Carl, der sidder som ejer på Lolland. Imod de pålæg han har modtaget, igangsætter Harald reparations- og vedligeholdelsesarbejder på Kollerups hovedbygning, samt foretager indkøb af forskelligt husgeråd, som ikke er strengt nødvendigt, men som kan medvirke til at øge den prestige, som Harald gerne ser der er om hans liv og person. Da det første 2 års resultater gøres op har Harald oparbejdet så stort et underskud, at Niels og Carl finder, at det ikke kan fort- sætte sådan. Niels har hjulpet lidt undervejs ved at betale nogle udgifter for at redde Harald ud af en klemme, men han synes ikke rigtig der er nogen ende på problemerne. I et brev til Harald opgør Niels sine udlæg til kautioner, skatter og veksler til kr. 85.000 og spørger, om han selv tror, han nogensinde kan få afviklet den gæld. Der er opstået en klar misstemning mellem på den ene side Harald og på den anden side Niels og Carl. Harald synes ikke hans arbejde på at forbedre ejendommen værdsættes, og han kan ikke begribe, at de andre ikke kan forstå, at man ikke kan bo på en herregård uden at føre sig standsmæssigt frem. Niels og Carl er utilfredse med, at Harald har brugt ”deres” penge uden at indhente fornøden tilladelse. De synes han sidder og spiller godsejer for deres regning. Da det er Niels og Carl som har pengene bliver udfaldet, at Kollerup fra den 1. marts 1933 forpagtes bort. Der indrettes en bolig til forpagteren i hovedbygningens vestfløj, medens Harald beholder sin bolig i den resterende del af hovedbygningen. Forpagtningsafgiftens kontante del tilfalder ejeren til betaling af gårdens faste udgifter, medens Harald, som vederlag for at føre tilsyn med gården på Carls vegne, indrømmes fri bolig på gården samt får de naturalieydelser som var fastsat i forpagtningskontrakten (mælk, smør, kød, grøntsager). Uanset hvor berettiget denne ændring var set fra et økonomisk synspunkt, har Harald sikkert opfattet det som en ydmygelse og en desavouering. Han sad nu på den gård, som han inderst inde betragtede som sin egen, uanset de juridiske kendsgerninger, og skulle nu til at nyde en slags ”nådsens brød”, berøvet for al udøvende bestemmelse på gården. Harald benyttede den ”fritstillelse”, han faktisk havde fået, til at kaste sig over andre opgaver.
Han stod stadig i nummer i reserven ved 3. Regiment i Viborg, og nu ”opdyrkede” han de mulig- heder der lå heri for at tjene nogle ekstra penge. Han tilbød sig som kampdommer ved øvelser, og han passede sin tjeneste ved de årlige indkommanderinger. Herigennem fik han også et vist netværk af forbindelser blandt hærofficerer også omfattende Vestre landsdels Kommando i Århus.
Et andet område stod også hans hjerte nær: det politiske. Fra sin ungdom havde han været konservativ som sin far, og tilmed aktiv tillidsmand fra begyndelsen. I tiden på Kollerup vælges han til formand for den lokale vælgerforening, senere bliver han formand for Hornsletkredsen.
Hans store engagement og flittige deltagelse i konservative stævner på Hindsgavl belønnes med en plads i: først Repræsentantskabet og senere i Hovedbestyrelsen. Han er optaget med billede og biografi i værket Konservatismens historie fra 1937. Ved en lejlighed efter et møde i Landsarbejds-nævnet, som havde fhv. minister Palle Simonsen som formand, nævnte Simonsen Harald Mark, som han tydeligt kunne huske. Bl. a. huskede han ham for, at han ved partiets landsrådsmøder altid kom med et indlæg. En anden konservativ politiker som huskede Harald var tidligere viceborg¬mester i Randers, og mangeårig folketingskandidat i Randers kredsen, bagermester Aage Petersen. ”Aage bager”, som han almindeligvis kaldtes, huskede Harald fra et konservativt møde, hvor Harald havde trukket ham til side og havde sagt: ” I denne forsamling er der kun to personligheder: De og jeg!” Harald blev også opstillet som folketingskandidat for partiet, men opnåede aldrig valg. Dertil var han nok for kontroversiel i sin samtid, men det, at han stillede op, vidner om at han var interesseret i det omgivende samfund og var parat til at gøre en indsats.
Selvom Harald i forhold til Kollerup var kørt ud på et sidespor, gik det ham dog ikke mere på, end at han fortsat optrådte som stedets ejer, og tillige var fuldt optaget af at udvikle Kollerup til det gods, som for ham var ambitionernes mål. I 1933 fandt han ud af, at mejerilokalerne i kælderen under østfløjen var indrettet i, hvad han mente tidligere havde været et kapel. Han hidkaldte biskop Bruun, Århus, for at søge støtte til sin opfattelse. Biskoppen har formentlig tænkt, at hvis en privatmand ville indrette et gudshus for egen regning, kunne Stiftet vel ikke have noget imod det. Faktum er, at Harald for egne midler indrettede kælderen under østfløjen til kapel, med bænke til ca. 40 personer, prædikestol og døbefont. Kapellet blev indviet af de kirkelige myndigheder, og der blev gennem lang tid afholdt gudstjeneste der en gang om måneden.
Ved den gamle vandmølle fik han indrettet et forholdsvis enkelt savværk drevet af vandkraften fra møllehjulet. Formålet var at opskære eget træ til bygningsformål. Under gården hørte en række huse og mindre ejendomme. Med sin fantasi og iværksætterlyst så han muligheden for at indrette mange af disse ejendomme til forskellige formål med henblik på bortforpagtning. En ejendom blev indrettet som frugtplantage med tilhørende lagerbygning, og ved Lilleåen blev der oprettet et dambrug.
 |
Niels J. Mark, Niels Aage samt Harald på havetrappen
Vandmøllen blev efterhånden ombygget til gæstgiveri, og en ejendom blev indrettet som pelsdyr farm. Urtehaven blev bortforpagtet til gartner Jørgen Strandager, som fik tjenestebolig tæt ved hovedbygningen. En del af aftalen med familien Strandager var, at de skulle være behjælpelige med at lave mad og servere ved festlige lejligheder. Så stod fru Strandager i køkkenet i kælderen, og Strandager serverede maden iført en særlig uniform med lang skødefrakke. Trods uniform og hele ceremoniellet var Strandager uimponeret. Ved en fest, hvor han serverede, havde han drukket en del slatter vin og var i løftet humør. Ovenfor trappen fra køkkenet var dansen i gang i spisestuen, som var rømmet til formålet. Strandager stod ovenfor køkkentrappen og iagttog, at der blev danset kvadrille, hvor de dansende skiftede partner under dansen. Pludselig får han lyst til at deltage i dansen. Han griber en dames hånd og siger til kavaleren: ”Der blev du sorteper!” og fortsætter rundt i dansen med skøderne flagrende efter sig. Episoden vakte stor moro, men Harald kommanderede den formastelige Strandager ned i køkkenet. Bagefter var der dog intet nag, og Strandager fortsatte i sit bijob som tjener så længe Harald levede.
Som en følge af Haralds karaktertræk kom han jævnligt i konflikt med andre. Andre mennesker fik uden omsvøb hans mening om dem at vide, og han var aldrig i tvivl om, at han selv havde ret, eller at det var hans gudgivne opgave at retlede andre. Mange lod sig tromle ned og rystede bagefter på hovedet af hans facon, men der var også nogle, som ikke fandt sig i behandlingen. Adskillige gange endte hans uoverensstemmelser i retten, hvadenten det nu var sager om uenighed om økonomiske mellemværender, eller det kom af, at en disput var gerådet ud af kontrol. Der var flere tilfælde, hvor det var kommet til et korporligt opgør om et mellemværende, som endte i retten. Han førte ofte disse sager selv, dvs. at han mødte i retten uden sagfører. Jeg har ikke kendskab til, om det påvirkede sagerne i negativ retning, men ofte var det vel småsager, og det havde måske også betydning, at han derved sparede advokathonoraret. I advokatkredse var han kendt for, at når han mødte for sig selv, tog han, før sagen blev behandlet, ophold i rettens advokatværelse. Det så man skævt til i advokatkredse.
En ting var, at han kunne have kontroverser med forskellige fjernere stående mennesker, et andet er, at han også i forhold til sin egen far og bror kom ud i en økonomisk tvist, som endte i retten. I 1941 fremsætter Harald ønske om at overtage Kollerup efter de regler, som var nedfældet i skødet. Krigsårene havde givet gode indtjeningsmuligheder i landbruget, og Harald mente, at han nu kunne udrede de penge han skyldte dels sin far Niels, dels sin bror Carl. Der viste sig imidlertid at være uenighed om mellemværendet mellem parterne. Harald ville dels ikke anerkende, at han skyldte sin Far et beløb på kr. 5000, dels mente han at have modregningsposter overfor Niels og Carl. Tvisten ender for retten, og Harald dømtes til at betale sin bror og far hvad han skyldte dem. Det var et forløb som udløste en del smerte og bitterhed, og som for den aldrende fader Niels var en bitter pille at sluge. Niels skriver til Harald i et af de mange breve om de økonomiske uoverensstemmelser: ”Hvornår giver du mig min fader stolthed tilbage?”
 |
|
INDHOLD
(læs som samlet PDF fil)
Forord
Forældre, familie og barndomsår
Skolegang
Videreuddannelse
Ægteskab
Kriseår. Indtog på Kollerup
Krigsfrivillig
Tvisten om arven efter Niels Mark
Kollerup Lerværk A/S
Formand for Tolvmandsforening
Jyske sukkerroedyrkere
Niels Aage
Turen til Afrika
Safari mod syd
Safari ind i Congo
Rie
Dagligliv på Kollerup
Sheila og Niels Aage vender hjem
Rejse til Mellemøsten
Bomærke
Titler
Haralds sidste år
Hans Gadebergs erindringer
Efterskrift
Skriftprøve
|
