|
|
HARALD MARK - Liv og virke 1899 – 1971
Jyske sukkerroedyrkere
Haralds erhvervspolitiske arbejde som formand for Randers Amts Tolvmandsforening førte ham ind i debatten om, hvorvidt der burde oprettes en jysk sukkerfabrik. Debatten var opstået, fordi der på øerne blev talt om at oprette endnu en sukkerfabrik. En række jyske landmænd, heriblandt
Harald, fandt sammen i ”Udvalget til oprettelse af en sukkerfabrik i Jylland” hvis formand blev Harald. Udvalget argumenterede for, at en eventuel ny sukkerfabrik skulle placeres i Jylland, så jyderne også kunne få mulighed for at dyrke en afgrøde med stort dækningsbidrag. De havde beregnet, at en sådan sukkerfabrik i Jylland ville kunne give et overskud på kr. 10 mill. pr. år. Sukkertilsynet beregnede imidlertid, at en sådan jysk fabrik ville få et underskud på kr. 7 mill. om året. De jyske landmænd forsøgte at presse sagen igennem politisk, men regeringen tog mere hensyn til Sukkertilsynets synspunkter, så der blev ingen sukkerfabrik i Jylland, idet sukker- produktion er og har været en koncessioneret virksomhed. Men bestræbelserne for at få en jysk sukkerfabrik var en populær sag blandt jyske landmænd, så Harald, og udvalget for oprettelse af en jysk sukkerfabrik, fik megen sympati og en vis støtte fra Landboforeningerne og fra dele af det politiske spektrum. Da sagen blev behandlet i Folketinget, blev debatten nærmest afsporet af Aksel Larsen (MF) (K), som foreslog, at Sukkerindustrien blev nationaliseret. Handelsministeriet blev bedt om at regne på rentabiliteten af en jysk sukkerfabrik. De kom til en produktionspris pr. 100 kg på kr. 0,83 i Jylland mod kr. 0,70 på øerne (1950 priser).
De jyske landmænd med Harald i spidsen gav sig imidlertid ikke så let. Kunne det ikke lade sig gøre at få en jysk fabrik, kunne man måske blive avler til en udenlandsk sukkerfabrik. Harald tog kontakt med Svenska Sockeraktiebolaget, som var interesseret, og der blev sluttet en kontrakt mellem de jyske sukkerroedyrkere og den svenske fabrik. Der var megen hyldest til Harald for dette initiativ. Det første år (1950) var et prøveår, og der blev fra Randers, Grenå og Århus afskibet 80.000 t roer. Udover at dyrke roer havde de jyske landmænd også den hensigt at bevise, at sukker-roedyrkning i Jylland var rentabel. Første års levering gik godt, omend nogle af avlerne havde for ringe udbytte. Debatten om etablering af en jysk fabrik fortsatte i 1951 og der blev planlagt en fabrik til ca. kr. 40 mill., men heller ikke denne gang ville det lykkes, da Rigsdagens Sukkerudvalg satte sig imod. Imens fortsatte eksporten af roer til Sverige, men ikke alle var tilfredse. Dels kneb det med udbytterne, dels var man ikke tilfreds med prisen i Sverige, som lå under, hvad de danske Sukkerfabrikker gav. Endelig ville svenskerne ikke betale en bonus på roeleverancerne, som dyrkerne mente at have fået lovning på.
I marts 1953 trækker Harald sig tilbage som formand for de jyske sukkerroedyrkere til Sverige.
Eksport af sukkerroer fra Randers Havn
Forhandling i Sverige: Hammarskjöld, Svärd, Harald, Terp og Winther |
INDHOLD
(læs som samlet PDF fil)
Forord
Forældre, familie og barndomsår
Skolegang
Videreuddannelse
Ægteskab
Kriseår. Indtog på Kollerup
Krigsfrivillig
Tvisten om arven efter Niels Mark
Kollerup Lerværk A/S
Formand for Tolvmandsforening
Jyske sukkerroedyrkere
Niels Aage
Turen til Afrika
Safari mod syd
Safari ind i Congo
Rie
Dagligliv på Kollerup
Sheila og Niels Aage vender hjem
Rejse til Mellemøsten
Bomærke
Titler
Haralds sidste år
Hans Gadebergs erindringer
Efterskrift
Skriftprøve
|
