|
|
HARALD MARK - Liv og virke 1899 – 1971
Hans Gadebergs erindringer
Jeg vil til slut bringe nogle erindringer om Harald, som ikke stammer fra et medlem af familien, men fra en kendt og agtet borger i Hadsten, nemlig direktør Hans Gadeberg, som er jævnaldrende med Niels Aage, og som jævnligt er kommet på Kollerup. Først som Niels Aages skolekammerat, senere soldater kammerat og siden som god ven. Hans Gadeberg skriver: ” Lige fra barnsben har jeg oplevet, at der har stået meget stor respekt om Harald Mark, forstået på den måde, at der ikke var tvivl om, at han var ”godsejeren” og man glemte bestemt ikke, at man skulle bruge denne titulering. Om dette emne kan der fortælles utallige historier om, hvordan personer – unge eller gamle, høj eller lav – blev belært om den rette tiltaleform.
Jeg erindrer fra min grønne ungdom, hvor jeg havde et ærinde på Kollerup og mødtes med Harald Mark. Da jeg siger farvel vil jeg være høflig og kommer til at sige: ”Hils konen”, hvortil Harald Mark svarer: ”Hans, det hedder hils fruen, ordet kone findes ikke i det danske sprog”. Harald Mark havde jo ganske ret, - men jeg glemmer det aldrig!
En lignende episode opstår mange år senere – omkring 1960 – hvor jeg er kommet hjem i forretningen (A.Gadeberg A/S, korn- og foderstof forretning). Under et ærinde i vor forretning inviterer Harald Mark mig på en køretur rundt på Kollerup. Da vi efter et godt møde skilles, og efter bl.a. at have talt om, hvad Niels Aage lavede, siger jeg :”Vil godsejeren hilse Niels Aage!”, hvortil Harald Mark svarer: ”Hans, tiden er kommet, hvor titlerne skal respekteres. Det hedder fremover Stamherren.” Jeg husker ikke, hvordan jeg reagerede, men bagefter mente jeg, at nu var han blevet helt tosset. Jeg har mange år efter fortalt Niels Aage hændelsen, og han både morede sig og rystede på hovedet.
Nu vi er ved historierne kan jeg fortælle, at da jeg blev gift i 1957 var der en fin bryllupsgave bestående af 12 mocca skeer fra familien på Kollerup. Det var et meget smukt træk, idet vore familier ikke havde tætte private relationer. Et par dage efter brylluppet møder jeg Harald Mark på gaden i Hadsten. Jeg siger pænt tak for opmærksomheden og tilføjer: ”at det var alt for meget”, hvortil Harald Mark svarer: ”Det kan ikke være mindre fra en godsejer”, og tilføjede, ”og nu må det være på tide, at du kommer ud på godset og præsenterer din brud. Kom til te i morgen kl. 15.” Min kone og jeg tog derud og havde en hyggelig eftermiddag, hvor Gerda Mark serverede et fint thebord, og hvor Harald Mark forsøgte at overbevise min kone om, at hun skulle have en anden frisure, hvilket han demonstrerede med et spejl og ved at purre op i hendes hår. Derudover opfordrede han mig til, hurtigst muligt at gøre hende gravid. Det var det, det handlede om. Han refererede, at han havde givet et lignende råd til Niels Aage, og netop havde modtaget tilbagemelding om, ”at ordren var udført”.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på Harald Marks interesse for, at både Niels Aage og jeg skulle sætte børn i verden. Nu kan jeg se, at tiden er sammenfaldende med hans egen affære med Rie Madsen. A propos dette emne, så har der i lokalsamfundet i Hadsten været talt meget om Harald Marks interesse for unge piger, og der har været rygter om, at der skulle være børn i lokalsamfundet, som skulle have Harald Mark til fader. Jeg har ingen konkret viden herom, måske er der kun tale om de tre børn han havde med Rie Madsen.
I lokalsamfundet var der på den ene side stor respekt for Harald Mark, på den anden side blev han også betragtet som mildt sagt ”meget speciel”, eller groft sagt som en ”skør kugle”. Hvis man accepterede Harald Marks specielle facon, havde man en god ven og samarbejdspartner, og gjorde man ikke det, ja, så var der ikke megen kommunikation.
I lokalsamfundet var der også viden om, at økonomien i de første år på Kollerup var meget elendig, men alligevel skulle det være så fint, så fint. Dette paradoks medførte megen morskab og mange historier. Det var vel ”janteloven” i sin yderste konsekvens. Det skal i denne forbindelse understreges, at Gerda Mark overfor alle stod som en elskelig og meget venlig dame, om hvem der stod en helt naturlig respekt. De fleste var vidende om, at hun ikke havde det let, og de fleste undrede sig over, at hun kunne holde ham ud.
Som årene går skabes der større respekt om Harald Mark, bl. a. grundet hans gradvise opkøb af ejendomme omkring Kollerup og sammenlægningen af disse med Kollerup. Samtidig får han med små midler dygtigt renoveret mange af de tilkøbte bygninger og får dem lejet ud. Derudover havde han sans for udstykning af egnede grunde, ”Skyttevænget”, hvor jeg selv bor, er et eksempel. Det er i dag noget af det mest attraktive i Hadsten.
Harald Marks virkelyst skabte arbejde og forretning til mange håndværkere og handlende. Havde man klare aftaler med Harald Mark kunne det blive til et godt og langvarigt samarbejde, men hvis ikke der var klare aftaler kunne der opstå grove uoverensstemmelser med store ord og fornærmelser til følge og ofte sluttende med retssager. Det går der mange historier om.
Harald Mark var umådelig interesseret i og optaget af byens ve og vel. Han deltog engageret i diverse møder om det ene og det andet og gav sit besyv med. Jeg erindrer engang der var et møde om etableringen af en ”Hadsten hal”. Harald Mark stod på et tidligt tidspunkt op og sagde, at nu ville han foreslå, at man ikke begyndte med at diskutere placeringen af hallen, for så blev projektet aldrig til noget. Det var på det tidspunkt meget kloge ord. Der er ingen tvivl om, at han på mange punkter var meget visionær.”
|
INDHOLD
(læs som samlet PDF fil)
Forord
Forældre, familie og barndomsår
Skolegang
Videreuddannelse
Ægteskab
Kriseår. Indtog på Kollerup
Krigsfrivillig
Tvisten om arven efter Niels Mark
Kollerup Lerværk A/S
Formand for Tolvmandsforening
Jyske sukkerroedyrkere
Niels Aage
Turen til Afrika
Safari mod syd
Safari ind i Congo
Rie
Dagligliv på Kollerup
Sheila og Niels Aage vender hjem
Rejse til Mellemøsten
Bomærke
Titler
Haralds sidste år
Hans Gadebergs erindringer
Efterskrift
Skriftprøve
|
