|
|
HARALD MARK - Liv og virke 1899 – 1971
Ægteskab
Hjemkommet til Danmark i foråret 1923 bor Harald på Svallinggaard et stykke tid, medens han ser sig om efter noget arbejde. På dette tidspunkt er Gerda Riis Selchau stadig husholdningselev på gården, og medens Harald søger job får de to unge, Gerda og Harald, sympati for hinanden. Gerda er født i Skive den 10. juni 1903 som datter af Købmand og Jerngrossist Aage Helmer Selchau og hustru Othilde, f. Riis. Gerda var en livsglad, humørfyldt kvinde, datter af en god og anset familie i Skive, og uddannet til at forestå en større husholdning. Det passede sikkert godt til Haralds forestil-ling om en hustru. Set fra Gerdas synspunkt var Harald vel en flot fyr, veluddannet, og for sin tid mere berejst end de fleste. Han kunne være meget charmerende og overbevisende, så – efter hvad Gerda selv har fortalt – tog hun sagen i egen hånd, da hun var blevet klar over, at det var Harald hun ville have. Ved en lejlighed, hvor de unge i familien Mark – i den forbindelse også omfattende husholdningselev Gerda Selchau – var inviteret til besøg i Asferg Præstegaard hos Familien Fløe, be¬slutter Gerda, at hun vil bruge lidt kvindelist overfor Harald. De var kørt på cykel til Asferg Præste¬gård. Under be¬søget ser hun sit snit til at lukke luften ud af et hjul på sin cykel, og da de skal hjem – og hendes cykel ikke er funktionsdygtig – tilbyder Harald (som forudset), at hun kan køre med hjem på stangen af hans cykel. Denne køreturs nærkontakt (som nok oplevedes mere stimulerende dengang end i dag) resulterede i en forlovelse.
Medens Harald ser sig om efter et job kommer der en udnævnelse til sekondløjtnant ved Livgarden og indkaldelse til tjeneste, først ved Livgarden senere får han kontrakt som løjtnant af reserven og søger om overflyttelse til 3. Regiment i Viborg (nu Prinsens Regiment), da det er mere bekvemt for den fortsatte tjeneste. Brylluppet med Gerda står i Købmandsgården i Nørregade i Skive den 10. juni 1925. Det var på brudens 21 års fødselsdag, brudgommen var 26 år. Alt begynder i fryd og gammen. Haralds far Niels har, med støtte af svigerfaderen Aage, fået de unge sat i gang med gården Sin¬dinggaard ved Ulstrup vest for Randers. Niels udbetaler Haralds mødrene arv på kr. 25.000, samt et arveforskud på kr. 10.000, og Aage Selchau kautionerer for lånene i gården. Gården må ikke forveksles med Sindinggaard Hovedgaard ved Sinding nord for Herning. Den var langt mindre, og boniteten af jorden var ikke god. Dette gør, at Harald er på udkig efter en bedre gård. I 1928 kan han, ved Hypotekforeningens mellemkomst ”mageskifte” med den større og bedre gård Attrupgaard ved Trustrup på Djursland (135 ha). Når mageskifte er sat i anførselstegn er det fordi man ikke kan forestille sig, at man har kunnet bytte lige over. Fædrene på begge sider, Niels og Aage har sikkert måttet spytte noget i bøssen. Der foreligger ikke noget om, hvor meget. Broderen Carl har fortalt, at Harald som landmand var fagligt dygtig, men havde svært ved at finde sig i, at en gård bygningsmæssigt ikke var i orden og vedligeholdt. Det er vel normalt en dyd at holde sine ting i orden, men i de meget trange tider i 20’erne og 30’erne af sidstee århundrede kunne det tære for meget på likviditeten at holde ting i perfekt orden, var Carls vurdering.
Efter 2 et kvart års ægteskab velsignes Gerdas og Haralds samliv med sønnen Niels Aage (opkaldt efter de respektive bedstefædre), han fødtes den 2/11 1928 på Attrupgaard. Det skulle vise sig at være det eneste barn som fødtes i Gerdas og Haralds ægteskab. Det kan måske undre, at det ikke blev til flere. Især når de begge var meget glade for børn, og i betragtning af, at Harald – langt senere – i et udenomsægteskabeligt forhold med Marie Madsen får 3 børn (herom senere). Gerda har fortalt, at hun efter Niels Aages fødsel fik en heftig underlivsbetændelse, som for al fremtid forhindrede, at hun igen kunne blive gravid.
Ægteskabet var stormfuldt. Harald tog ofte meget lidt hensyn til Gerda. Når han mødte interessante personer inviterede ham dem ofte med hjem. I den sammenhæng spurgte han ikke Gerda om det passede hende, at han inviterede den og den, han meddelte blot, at der til aften var den og den gæst til middag. I forholdet til sønnen Niels Aage var der også uoverensstemmelser. Harald gav drengen en usædvanlig hård opdragelse. Han skulle blive et mandfolk, han skulle optræde med en herre-mands dannelse og han skulle klare sig godt i skolen, så faderens ambitioner på sønnens vegne kunne realiseres. Gerda kunne se, at det var ved at knække drengen, men Harald tillod hende ingen indflydelse på opdragelsen. Endelig var der økonomien. Harald havde det svært med de trange økonomiske kår, som herskede i landbruget i tyverne og tredverne af forrige århundrede. Han ville gerne spille rollen som herremand, men havde til at begynde med ikke råd til det. Han har selv sagt, at han var født et par hundrede år for sent. Hans referenceverden var herremandens i 1700 tallet. I forholdet til Gerda kom de økonomiske spændinger til udtryk ved, at Harald kunne købe nogle antikviteter som drænede kassen for midler, så der ikke var penge til husholdningen. I disse konflikt situationer kunne Gerda blive rasende på sin mand, men det rørte ham ikke. Han har selv forklaret, hvordan hun i sådanne tilfælde fik afløb for sit raseri ved at spille på klaveret. Til at begynde med voldsomt og stormende, senere blev musikken blidere når raseriet og ydmygelsen havde lagt sig.
Det er måske på dette tidspunkt passende at omtale Haralds karakteregenskaber og personlighed. Han var velbegavet, havde gode lederegenskaber, var initiativrig og fremsynet, men han havde også klare karakterafvigende træk. (note 1).
Note 1.
WHO beskriver i sit internationale klassifikationssystem ICD 10 karakterafvigelse som: ”Uberørt af andres følelser, ringeagtende overfor sociale normer, ude af stand til at forblive i langvarige forhold, lav aggressionstærskel, ude af stand til at føle skyld eller lære af uheldige erfaringer, tilbøjelighed til at bebrejde andre. De enkelte af de nævnte træk kan være mere eller mindre fremtrædende.”
Bryllup i Skive 10. juni 1925
Harald med Niels Aage, 1930
Harald og Gerda med Niels Aage ved deres kobberbryllup 1937
|
INDHOLD
(læs som samlet PDF fil)
Forord
Forældre, familie og barndomsår
Skolegang
Videreuddannelse
Ægteskab
Kriseår. Indtog på Kollerup
Krigsfrivillig
Tvisten om arven efter Niels Mark
Kollerup Lerværk A/S
Formand for Tolvmandsforening
Jyske sukkerroedyrkere
Niels Aage
Turen til Afrika
Safari mod syd
Safari ind i Congo
Rie
Dagligliv på Kollerup
Sheila og Niels Aage vender hjem
Rejse til Mellemøsten
Bomærke
Titler
Haralds sidste år
Hans Gadebergs erindringer
Efterskrift
Skriftprøve
|
